Covid-19 information
Vigtig information når vi mødes og dyrker Yoga sammen.

Læs mere

Mine kursister siger

Kursister

Mit nye liv som yogi.

For et lille årstidstid kontaktede jeg Linneberg yoga med henblik på at prøve yoga. I min daværende mail fortalte jeg om, at jeg var i umanerlig dårlig form, og at min ryg aldrig var helt 100 % ok. Jeg fik startet til yoga, og nu, som sagt et lille års tid senere, er jeg nærmest et nyt menneske.

Jeg har fået en masse styrke ind i min krop, så selv om min ryg stadig driller en gang i mellem, så kommer jeg nu hurtigt igennem disse perioder, og jeg er smertefri langt, langt størstedelen af tiden.

Det der har fanget mig ved yogaen, og herunder ikke mindst Annemettes yoga, for jeg har også prøvet andre yogahuse i det forgangne år, er 4. forhold:

  1. Annemette har en nærværende indgang til alle os på holdet. Jeg følges ikke med nogen til yoga, og det føles helt ok. Man bliver hilst velkommen hver eneste gang, og Annemette er super god til at komme i gang, til at give instruktioner i plenum, men i høj grad også til at lave individuelle korrektioner. Og så har hun jo en nærmest mediterende klang, som gør, at jeg ret hurtigt falder ind i den verden, der nu er i yogaklassen.
  2. Yogaen indeholder så mange elementer. Så meget ”mærk lige hvordan det føles under foden, når du presser de tre punkter godt ned i underlaget, samme tid med du ruller toplårene ind mod hinanden og løfter knæene op i lårende, samme tid med at hovedet søger opad og armene søger nedefter, og så videre, og så videre. Alt i alt, for en person som jeg, som altid har 1000 jern i ilden, så er det noget nær det mest afkoblende jeg kan foretage mig, fordi min hjerne i alt sin enkelthed ikke kan koncentrere sig om andet end bare lave yoga, når jeg er til yoga. Dermed kommer jeg ikke alene ud af en yogaklasse med stærkere og mere smidige muskler, jeg kommer også ud med en rengjort hjerne, som i 1½ time har holdt pause fra alt det den ellers render og tumler med.
  3. Yogaen giver mig en masse styrke. Og man kan sige, at det ville der jo også være mange andre sportsgrene der ville kunne. Men min hjerne bliver lidt snydt, forstået sådan, med alle de nuancer, som jeg skitserede under punkt 2, med knæ, hoved, lår, fødder you name it, så opfanger min hjerne ikke hvor hårdt musklerne egentlig arbejder, da jeg bruger en masse koncentration på at udføre øvelsen. Dermed har jeg i løbet af det forgangne år opbygget en muskelmasse, som jeg skal flere årtier tilbage for sidst at have kunnet finde på min krop.
  4. Yoga er jo bare at bruge sin krop. Og det gør jeg så. Når jeg børste tænder kan jeg stå i den stående grundøvelse. Når jeg står ved min PC kan jeg stå med træets ben. Når jeg holder telefonmøde kan jeg strække mine arme ud til siden med håndfladerne opad, navlen ind mod rygsøjlen og halebenet ned af. Alt i alt, lidt yoga kan man lave alle steder :-).


Nasmaste,
Lena Thisted

Den form for yoga Annemette underviser i, er så fantastisk.

Jeg startede hos Linneberg yoga for ca et ½ år siden. Grunden til at jeg startede til yoga var at jeg 4 mdr. forinden var gået ned med angst/stress. Så en kombination af psykolog og yoga, måtte være godt. Samtidigt med at jeg har en nedsættelse i bevægeligheden på 15% i min højre skulder.

Jeg syntes den første gang at jeg var til time, var en underlig fornemmelse, var i tvivl om det var noget mig. Det var nogle øvelser man ikke var vant til at lave, og den ro i timerne var nyt for mig, specielt når man er en aktiv person.

Jeg gav det en chance mere, og mødte selvfølgelig op. Der begyndte jeg at syntes det var en "fed" oplevelse at arbejde med sin krop på denne måde og den ro der var i det, selvom det faktisk er hårdt. Sved får jeg ikke, men en fantastisk dejlig varme i kroppen.

Den form for yoga Annemette underviser i, er så fantastisk. Hun fortæller under hele timen hvad man skal gøre, guider os hele vejen igennem.
Når man ikke står i den rigtige position, så kommer hun og retter. Det er jeg så begejstret for.
Hele tiden pointere hun, at vi skal mærke efter hvad vores individuelle krop kan holde til og ikke kigge på hvad de andre på holdet kan. Vores kroppe er forskellige og arbejder forskelligt. Det er "fedt" at Annemette nævner det, da jeg netop er en konkurrence type.
I starten kiggede jeg hele tiden efter de andre. I dag er jeg kun fokuseret på mig selv og min krop.

I dag er jeg helt sikker på at yoga har gjort at jeg er 90% ude af min angst/stress, og min bevægelighed i skulderen er blevet meget mere smidig end den var før. Jeg glæder mig hver uge til at komme til yoga, det er noget "skidt" når der er ferie, og man ikke kan komme til time. Det er blevet uundværligt for mig og er blevet en stor del af mit liv og hverdag.
Når der er ferie, laver jeg de 5 tibetaner. Som jeg selvfølgelig er blevet undervist af hos Annemette. Jeg bruger det selvfølgelig også udover ferien.
Yogaen for mig gør, at jeg er blevet mere smidig, fået mere ro i min krop, fået mere overskud i hverdagen, at man mærker sin krop på en helt anden måde, end at gå i fitness.
Samtidigt tager jeg de 5 tibetaner hver aften inden jeg går i seng, det giver mig en ro til at falde i søvn.

Jeg kan kun anbefale og opfordre til, at gå til yoga. Det gør mere ved jer end i aner. I vil blive positiv overrasket over det :-) Udover det, så er Annemette et helt fantastisk, unikt person, med en masse varme, nærvær og smil til hver kursist.

Nasmaste,
Tinna Muhlig

Yoga er for alle – syge, raske, svage, stærke, tykke, tynde – alle kan få noget med derfra.

Jeg har altid dyrket meget sport – men aldrig har jeg været så fascineret af noget, som yoga hos Annemette. Man bliver afhængig af den ro, styrke og det overskud, som yogaen giver. Samtidig former det kroppen smukt og smidigt – ingen anden sport har givet mig så mange synlige resultater. Både fysisk og psykisk har yogaen udviklet mig meget. Annemette er god til at vejlede og give tips, så man også kan bruge mange af yoga øvelserne derhjemme.

Da jeg for 2 år siden måtte lægge sporten på hylden for en stund, grundet en svær hjernerystelse og piskesmæld, fik jeg anbefalet mindfulness. Jeg startede derfor på Annemettes ”Mindfulness yoga”, som kom til at få en afgørende betydning for mit sygdomsforløb. Jeg lærte meditations- og afspændingsteknikker, som gav mig stor indsigt i mine tankemønstre, gav mig bedre søvn og færre spændinger, ligesom jeg oplevede større accept og harmoni i mig selv. Jeg tog Annemettes øvelser til mig og brugte dem hver dag. I takt med min bedring, begyndte jeg at kombinere mindfulness øvelserne med de traditionelle yoga øvelser, som jeg kunne huske fra de mange timer hos Annemette. Lynhurtigt fik jeg genvundet styrken og kom på den måde helt over min ulykke. Jeg tror ikke jeg var kommet så stærkt igennem det, hvis det ikke havde været for yogaen.

Yoga er for alle – syge, raske, svage, stærke, tykke, tynde – alle kan få noget med derfra. Jeg synes Annemette er eminent til at tilpasse timerne og øvelserne, så alle kan være med og få noget med derfra.

Jeg dyrker fortsat mindfulness og nyder hver uge at komme til undervisningen hos Annemette – for mig er det den rene luksus for krop og sjæl. Mit ynglings frirum. De nye omgivelser på Krogstrupvej er så smukke – og allerede i bilen på vej dertil, kan jeg mærke varmen, roen og glæden over at skulle til yoga. Det er fantastisk. Annemettes store entusiasme, dygtighed og enorme viden, smitter så meget af, at jeg er blevet betaget og fascineret af hele yoga-verdenen. Jeg stopper aldrig med at dyrke yoga og glæder mig til at lære meget mere af Annemette :-)

Nasmaste,
Mette Stoltenborg

Yoga er hos mig kommet for at blive.

Jeg er typen, der mest har været til motion med fuld skrald på, høj musik og høj intensitet. Et ødelagt knæ satte en stopper for noget af det, og pludselig måtte jeg sadle lidt om – men til hvad… og her kom yoga’en ind.

Jeg har nu gået til yoga hos Annemette i 1 år, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Det gør underværker i min hverdag. Yogaen gør så meget godt for bla. mit knæ, det er helt i top og smertefrit efter timerne. Derudover giver det så meget velvære til resten af kroppen, styrke og stor glæde. Jeg får altid at vide, at jeg er ekstra glad, når jeg har været til yoga.

Jeg læste engang, at når man dyrkede yoga – så var det vigtigt at finde den rigtige yoga lærer – og det har jeg så absolut gjort i Annemette. Jeg føler mig så velkommen . Bliver hjulpet med det der ikke må overbelastes, samt irettesat, så jeg også bliver stærkere og dygtigere til yoga. En absolut fornøjelse hele vejen igennem at komme hos Linneberg yoga.

Namaste,
Helle Hansen

Ren fysisk har min krop fået mere styrke, stabilitet og balance...

Jeg er 54 år og yogaens vidunderlige virkning, er et forholdsvis nyt bekendtskab for mig nok 3-4 år. Nu er jeg blevet meget afhængig af yogaens mange gaver, som gavner min krop og sjæl.

Jeg startede med yoga i en periode, hvor jeg var stresset og nok tæt på at være brændt ud – blev det varmt anbefalet af en psykolog. Har kæmpet med et tema i mit liv, hvor jeg synes alle andre skulle have det godt - og jeg selv kom til sidst.

Bl.a. yogaen har hjulpet mig til at vende det på hovedet, når min krop og psyke får næring gennem yogaens skønhed, har jeg det godt og trives med mig selv og mine omgivelser - dermed kan andre også få glæde af min energi.

Ren fysisk har min krop fået mere styrke, stabilitet og balance - da jeg fik en diskusprolaps i foråret 13 og blev undersøgt på rygcentret, fik jeg at vide, at de sjældent så en ryg med så stabile muskler ind e omkring rygsøjlen - og det tillægger jeg yogaens mange øvelser.

Jeg har svært ved at beskrive hvad yogaen gør rent mentalt for mig – det er noget med ro, energi, overskud, nærvær, harmoni, helhed.

I dag er jeg dybt taknemlig for at jeg blev hjulpet til at prøve yoga – min krop og psyke er mere som en helhed i balance og harmoni.

Jeg sætter særlig pris på morgenholdet, tænk at få lov at starte dagen med yoga.

Linneberg Yoga er helt fantastisk. De nye rammer understøtter på smuk vis alt det yogaen kan, hvis vi vil det. Annemettes personlighed matcher perfekt med yogaens mange nuancer. Jeg oplever AM´s seriøsitet og kærlighed til yogaen samt hendes elever som ubeskrivelig dyb og intens – og det får jeg lov til at være en del af – stor TAK for det.

I dyb taknemlighed,
Sonja Graves

At gå på opdagelse i krop og sind.

Tor at mange som jeg selv, har en fordom omkring yoga. Da jeg efter en del opfordring langt om længe tog med, var det som i en ny verden. Her var stille, varmt og en dejlig atmosfære af velvære. Blev taget imod af Annemette, som kom med et dejligt smil og bød velkommen. Jeg følte at her skulle jeg nok over leve den næste 1 1/2 time. Jeg blev meget overrasket over den effekt de forskellige øvelser havde på mig og blev hurtig klar over at det ikke var sidste gang jeg kom til yoga.

Yoga er nu en stor del af min hverdag. Jeg er meget aktiv og dyrker en masse sport. Jeg er triatlet på Ironman distancen for øjet, og der går en masse træning forude for sådan en distance. Bruger fra 15 til 25 timer om ugen på alt slags træning. Det er til tider som en uge i overhalingsbanen, og som det ofte sker, glemmer jeg at se i spejlet. Her har yogaen virkeligt fået fornuften tilbage i mig. Nu prøver jeg at gøre træningen til en helhed som består hård træning, men nu er der også fokus på sindet.

En typisk dag starter for mig omkring kl 4 med at sætte kaffe over. Derefter tager jeg syv gentagelser af "De Fem Tibetaner". Svømmer, cykler eller løber inden jeg kommer på job. Efter job tager igen syv gentagelser af “DFT”, og som det sidste nye for mig "Mindfulness yoga" som virkeligt får mig helt ned på jorden. Fantastisk at mærke energien summe rundt i kroppen og giver lyst til at at forsætte dagen med godt humør og masser af overskud. Når dagen er ved at gå på hæld, tager jeg mine sidste syv gentagelser af “DFT” og kommer der ved helt ned i tempo.

Derfor er mine tirsdage aftener hos Linneberg Yoga noget helt specielt og vil aldrig undværre det. Hver gang man kommer møder man det samme dejlige varme smil, som kun kan gøre en rigtig glad. Annemette har en fantastisk evne til at alle får en dejlig oplevelse og går rundt og hjælper med de forskellige øvelser. Hun er en meget engageret underviser. I klassen er hun altid meget opmærksom på at der er forskliige kroppe og derved forskellig hensyn. Det betyder at hun finder en altenativ made at lave øvelsen på, hvis der er elev som har en begrænsning eller skade I kroppen. Hos Annemette ervi alle i trygge hænder og vi smiler når vi tager hjem og lur mig om ikke alle har som mig, glæder mig allerede til næste tirsdag.

De varmeste hilsner
Jan Volkmann, Namaste

De nye smukke faciliteter gør det bare endnu bedre.

Det er utrolig inspirerende at være til yoga hos Annemette. Hendes engagement er meget smittende.
Med hendes rolige og behagelige væsen forklarer Annemette yoga stillingerne tålmodigt ned til selv de mindste detaljer.

De nye smukke faciliteter gør det bare endnu bedre.
Skønne lokaler med mulighed for en hygge snak før og efter yoga timen.
Jeg glæder mig til de lyse sommeraftner, hvor jeg tror der bliver en fantastisk panorama udsigt, alt imens man står og laver yoga.

Med en masse action i hverdagen både fysisk og mentalt, så er det dejlig afstressende med 1,5 times yoga.
Der er tid og ro til fordybelse, som har utrolig stor betydning for mig.
Da jeg startede med yoga var jeg ikke særlig smidig. Jeg var stiv i kroppen og havde ondt både her og der.
Yoga giver mig smidighed, spændstighed og  kropsbevished og ikke mindst ro i krop og sjæl.
Yoga er blevet en del af min hverdag. Små øvelser med roligt åndedræt er blevet små hverdagsting, som hjælper både fysisk og mentalt.

Gitte Isen

Yoga, er som at ha weekend midt i ugen.

Det er afslappet velvære med god samvittighed.
Det er også at overskride grænser, at styrke krop og sind og at mærke glæden ved pludselig at kunne noget, som man ikke troede muligt.
Yoga giver mig glæde, livskraft og indre ro, så jeg føler mig bedre rustet til alle livets udfordringer.
Yoga er bare godt.

Venlig hilsen,
Bente Thornvig

At gå til Yoga hos Annemette er bare så dejligt.

Jeg oplever yogatimen, som en dejlig bevægelse rundt i hele kroppen.

Spændinger forsvinder, energien og overskudet vender tilbage efter en lang arbejdsdag.
Jeg vil nødig undvære det - det er min vitaminpille.
Annemette underviser os på en behagelig og afslappet måde, og er meget opmærksom på os alle, hjælper os, så vi gør gavn og ikke skade på kroppen.

For mig er det blevet en uundværlig oplevelse og jeg kører gerne langt for at komme til Annemettes yogatime.

Bodil Pellegrini

Jeg kunne sagtens gå til yoga i Ikast, og dermed spare en køretur, men Annemettes evner og smittende væsen som instruktør gør, at jeg gerne sætter mig i bilen og kører efter det.

Annemette har en skøn udstråling og en fantastisk ro over sig, og det smitte af i undervisningen.
Jeg havde aldrig troet, at yoga var noget for mig, da jeg egentlig er til sport, hvor man kæmper mod nogen og til noget med mere gang i, men jeg må jo blot erkende, at man bliver afhængig...
Yoga er egentlig utrolig hårdt. Man bruger alle mulige muskler i kroppen, som man ikke anede var der, og samtidig får man hele kroppen strakt godt igennem.
Jeg oplever ofte at tage fortravlet og træt af sted, men efter 1½ time med Annemette, er krop og sjæl helt afslappet, når jeg kører hjem – det er simpelthen balsam for sjælen, og alle kan være med.
Mine døtre på 15 og 12 år er også med til yoga og glæder sig til det bliver tirsdag, så vi har fundet noget, som vi alle 3 sætter pris på og kan lave sammen.

Berith Skov

Jeg startede til yoga hos Annemette for 1 1/2 år siden og har med 43 år på bagen fundet ud af, at det ikke er for sent at rette op på div. skavanker - blot lidt mere at arbejde med :-)

Efter den ugentlige yogalektion er jeg ladet op med ny energi. Det er helt utroligt hvad 1 1/2 times yoga med fokus på vejrtrækning og kroppens lige linier kan gøre.
Annemette er en fantastisk formidler/underviser, hvad enten du er ny eller "gammel" elev, bliver du guidet igennem øvelserne på en yderst professionel og nærværende måde.

Helle Hosbjerg

Jeg havde i et stykke tid gået og kredset lidt om Yoga – mon det var noget for mig?

Men med mange timer i en bil og et stillesiddende /-stående arbejde havde jeg et behov for at få styrket min ryg. Samtidig er jeg blev grebet af at danse argentinske tango - hvor det at kunne føre ved at dreje i overkroppen er essentielt - og der fik jeg anbefalet Yoga – men alligevel...

Jeg var derfor spændt da jeg tog til mine først yogatimer – men det viste sig at være en rigtig god oplevelse. Annemette tog godt imod mig og var rigtig god til at guide en nybegynder som mig. Bagefter følte jeg mig godt brugt – men havde det dejligt og havde en god fornemmelse i kroppen.

Efter få gange kunne jeg mærke at Yogaen hjalp på smidigheden – og tangoen. Og som ”bonus” kan jeg se, at Yogaen kan være et fristed til ro og fordybelse - og et ”frikvarter” fra en ellers travl hverdag.

Så jeg kan kun anbefale Yoga, og du kan trygt kan lade Annemette - som den dygtige og kompetente underviser hun er – føre dig igennem øvelser og yogastillinger, som du på forhånd måske ikke troede var mulige...

Ib Møller Phillipsen

Annemette har en personlighed ud over det sædvanlige, som spreder varme, energi og glæde omkring hende.

Det er dejligt at komme til hendes undervisning da hun virkelig interesser sig for yoga. Man mærker tydelig det ikke bare er for pengenes skyld hun underviser. Som elev synes jeg det er dejlig at hun interesser sig for sine elever, man mærker tydelig at hun gør hvad hun kan for at eleverne skal befinde sig godt.

Jeg huskede især i begyndelsen, hvor jeg gik til dans efter hendes undervisning, det virkede super godt der var mere power i kroppen og dansen virkede dejlig legende let. Men umulig er det at forklare andre hvordan yoga føles. Der er ikke andre muligheder som prøve det hvis man vil opleve effekten af mere energi. For mig jeg er taknemlig for at har lært hende at kende og hun har givet mig lidt af den store vinden som yoga jo en. Jeg synes det er positiv yogalærere, som er med til at højne folkesundheden for dem som vil bedre helbred.

Nogle mennesker glemmer man efterhånden, men en person som Annemette er en af de personer jeg ikke glemmer.

Leo

Arbejdet med Yoga, den kropslige bevidsthed, smidighed og styrke, er efterhånden blevet et MUST HAVE - Og dermed en uundværdlig del af mine sportslige aktiviteter.

For ca. 1 1/2 år siden blev jeg introduceret for Yoga hos Annemette gennem SGI. Dette har været en kæmpe øjenåbner, en kropslig opdagelsesrejse – som har fået mig til at indse nødvendighed af at vedligeholde kroppen, balanceevnen m.m.
Annemettes vejledning og gennemgang af yogaøvelserne udføres i et grundigt og behageligt tempo, som giver én tryghed.

Lone Ravn Wortmann

Udtalelse fra min kære Qigong instruktør som har åbnet mine øjne til ny land.

Det er unikt at møde og undervise et så engageret og dedikeret menneske med en dyb yogapraksis.

Jeg har mødt Annemette som kursist i Qigong efter Biyunmetoden, trin 1+ trin 2. Annemette har alt for at blive en enestående lærer i yoga samt måske også i medicinsk Qigong efter Biyunmetoden.

Chili Turèll, 2011
Autoriseret instruktør i Qigong efter Biyunmetoden:
Jichu gong, trin 1, Dong gong, trin 2, Senior qigong, Fredskraftens qigong.
www.chiliturell.dk

Chili