Covid-19 information
Vigtig information når vi mødes og dyrker Yoga sammen.

Læs mere
Annemette Linneberg

Annemette Linneberg

På Center For Krop, Velvære og Harmoni bliver du undervist af mig.
Jeg hedder Annemette Linneberg, er 48 år, mor til to voksne piger – og bidt af yoga.

Om Annemette Linneberg

På Center For Krop, Velvære og Harmoni bliver du undervist af mig. Jeg hedder Annemette Linneberg, er 48 år, mor til to voksne piger – og bidt af yoga.

Læs interviewet med mig her, hvor jeg er sikker på, du får svar på de fleste spørgsmål om det der med yoga, hvorfor jeg brænder for det og hvad, det kan gøre for dig.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til mig på 20 12 12 61 eller sende mig en mail på annemette@linnebergyoga.dk.

10 hurtige til Annemette Linneberg – om yoga, passionen og en forelskelse, der aldrig hører op

1. Fortæl lige allerførst: Hvad er det, du tilbyder mig?

Det helt korte svar er, at jeg giver dig adgang til et rigere liv. Det kan godt umiddelbart lyde lidt langhåret, men det er i virkeligheden meget konkret. Det vil du også selv opleve. Den form for yoga, jeg underviser dig i, giver dig en helt ny kontakt til dig selv – fysisk, mentalt, ja på alle niveauer, og det uanset dit udgangspunkt, din alder og din livsstil. Derudover tilbyder jeg også meditation, som er nært forbundet med yoga, og personlige samtaler. Uanset om du vælger det ene, det andet eller en kombination er formålet præcist det samme: At du får kontakt med dig selv på et helt nyt niveau, så du oplever et rigere, mere harmonisk, mere helstøbt, mere frit liv - ja faktisk et liv, der er mere dig.

2. Hvad er din baggrund for at gøre det her?

En kæmpe passion kombineret med, at jeg selvfølgelig har min faglige baggrund i orden. Jeg har en erhvervskarriere bag mig, hvor jeg i mange år har bl.a. undervist erhvervsfolk, jeg har dyrket yoga i 12 år, undervist  yoga i fitnesscentre og mange, mange andre steder i 5 år – og så har jeg et hav af kurser bag mig, bl.a. også i meditation, healing og kinesiologi. Samtidig er jeg i gang med at videreuddanne mig Qigong-instruktør. Qigong betyder livskraft eller energi, og qigong er en metode til at finde livskraften i praksis, som styrker immunforsvaret og balancerer krop og sind fysisk og energimæssigt.

3. Hvem er det, du henvender dig til?

Det fantastiske ved yoga er, at det er for alle mennesker – om du er 9 eller 90 år gammel. Helt afhængig af, hvem du er, vil dit udbytte være forskelligt. For børn fremmer yoga indlæringsevnen, balancen og selvtilliden, mens det for ældre mennesker ofte handler om at bevare kroppens smidighed – vi vil stadig gerne kunne binde vores egne sko, knappe en bh og danse en god polka selv om vi er 85. Yoga er for alle – det er dit personlige udgangspunkt, der er omdrejningspunktet: Hvor vil du gerne styrkes og være rigere?

Generelt ønsker jeg at understrege, at alder, køn og fysiske niveau ingen betydning har. Yogaformen er så præcis i sin opbygning, at man har mulighed for at starte der hvor man er. I undervisningen er jeg meget opmærksom på at, de forskellige yogastillinger kommer i den rigtige rækkefølge, så kroppen er parat og klar til de udfordringer den får. I mine undervisningstimer er der altid stående stillinger, men derudover vil indholdet variere, nogle gange arbejder vi meget med siddende drejninger, andre gange foroverbøjninger,

Derfor kan alle i princippet deltage, men har du skavanker vil jeg altid gerne snakke med dig først, for at vi i fællesskab kan finde ud af, om min yogaundervisning er det rigtige for dig.

4. Hvorfor er yoga så fantastisk?

Fordi, du bliver SÅ forelsket. Da jeg selv startede oplevede jeg det præcist sådan – jeg fik en langt større selvkærlighed, selvtillid og fik en helt ny tro på mig selv. Yoga har i høj grad forandret mit liv på en måde, så jeg i dag træffer mine egne valg, tager mine egne beslutninger og tør bruge min mavefornemmelse i stedet for kun at være ’oppe i hovedet’. Det oplever jeg også med mine kursister: De kommer ud på en rejse. Det er fantastisk at være tilskuer til. Jeg bliver ved med at blive dybt fascineret, hver gang jeg oplever det.

5. Hvad kan jeg bruge det til?

Til at skabe dig præcist det liv, du drømmer om. Yoga er at finde balancen i kroppen, hovedet og sindet. Det skaber en enorm selvkærlighed, ro og et helt fantastisk overskud. Sportsfolk gør det, men også erhvervsfolk, som fx vil præstere bedre og kommunikere bedre. Og så er det en herlig sidegevinst, at du samtidig tuner din krop og din holdning.

6. Hvor stammer din egen fascination for yoga fra?

Den ramte mig for 8 år siden. Nærmest som et lyn fra en klar himmel. Jeg var til et åbent hus arrangement i et fitnesscenter – og jeg havde nok den der holdning, at yoga det var sådan noget med at sidde i lotusstilling foran et lys. Men hold da op, jeg fik afmystificeret mine egne fordomme. Da jeg først oplevede, hvad det gjorde ved mig, var jeg solgt. Jeg oplevede, at jeg kunne ting med min krop, som jeg troede var umulige – som jeg ikke havde gjort siden barndommen. Samtidig forsvandt min migræne næsten helt, den har jeg døjet med i mange, mange år. Det var helt fantastisk, og jeg har lige siden haft det sådan, at det her – dét vil jeg lære fra mig til andre.

7. Udover, at du er i gang med at uddanne dig Qigong-instruktør, så har du også taget en uddannelse til Iyengar-yogalærer. Hvad betyder det for mig?

Jeg har bevidst valgt Iyengar Yoga, da jeg er meget facineret af dens dybdegående præcision, opbygning og helhed. Iyengar Yoga er en yogaform, der er baseret på hjælpemidler, og som forebygger skavanker og genopbygger kroppen. Det handler om præcision, kroppens lige linjer og forlængelse af musklerne. Hjælpemidlerne gør at alle kan være med, så den 85-årige få lige så stort udbytte af træningen som den smidige 15-årige.

Som Iyengar Yoga lærer forpligter du dig samtidig til at videreudvikle dig.

Overordnet har Iyengar yoga fokus på lige linjer, balance, styrke, smidighed og ro.

8. Har du et speciale?

Det korte svar? Åbenhed - der er ikke nogen, som ikke er velkomne.

9. Hvad er målet med din undervisning?

At tilbyde kompetent og udfordrende undervisning uanset på hvilket niveau du er. At dirigere og guide dig igennem de forskellige yoga stillinger, så du forstår og kan mærke dem. At rette dig og hjælpe dig med de problemer og skavanker som du har.

Jeg vil også tilbyde et pusterum fra hverdagen, hvor du kan skabe den indre ro. Der er ingen konkurrence element, men i stedet en mulighed at du kan koncentrere dig om dig selv, og mærke kroppen ordentlig efter.

Jeg deltager selv løbende på kurser for selv at blive rettet til, og for at blive inspireret til min undervisning.

Hvad siger dine kursister og andre om dig?

Det kan du få en lille håndfuld svar på her.

10. Hvis jeg gerne vil høre lidt mere, må jeg så kontakte dig?

Du er altid velkommen. Du kan ringe til mig på tlf. 20 12 12 61 eller sende mig en mail på annemette@linnebergyoga.dk.


KOntakt

Nyhedsbrev

Hvis du ønsker at få en mail med info om nye kurser og andre tiltag,
så kom med på min mailingliste.